Salgs- og leveringsbetingelser

(Salg og levering internationalt)
Disse salgsbetingelser gælder for ethvert salg foretaget af Orogenic ApS, cvr-nr. 35807071 med mindre andet skriftligt er aftalt.

1. Leveringsvilkår
De solgte varer leveres ex works, Incoterms 2000, fra sælgers adresse.

2. Betalingsvilkår
Købesummen for varerne forfalder 30 dage fra fakturadato.

Hvis betaling ikke sker på forfaldstidspunktet, vil der blive beregnet en rente på 1,5% pr. påbegyndt måned.

Alle priser opgivet i tilbuddet er ekskl. moms og ekskl. eventuelle afgifter af enhver art.

3. Ejendomsforbehold
Orogenic ApS bevarer ejendomsretten til de leverede varer, indtil hele købesummen er betalt.

4. Reklamationer
Enhver risiko for varerne overgår til køber på tidspunktet for levering af varerne. Ethvert krav vedrørende kvalitet eller kvantitet vedrørende varerne skal fremsendes til Orogenic ApS uden ugrundet ophold.

Køber er forpligtet til ved en effektiv modtagekontrol at undersøge kvaliteten af de leverede varer, inden de tages i brug. Såfremt køber ikke straks konstaterer manglende enheder eller transportskader på modtagelsen, bortfalder retten til at gøre indsigelser herover. Transportskader eller manglende enheder skal påføres transportbrevet ved modtagelse og bilægges reklamationen, der fremsendes til Orogenic ApS.

I det omfang det leverede er lider af mangler som Orogenic er ansvarlig for, har køber ret til afhjælpning eller omlevering efter Orogenic’s valg. Ved eventuelle mangelfulde enheder eller blokke, udskiftes alene den mangelfulde enhed eller blok. Er vareren leveret ex works, skal den defekte blok afleveres hos Orogenic ApS, der herefter udleverer en ny, og køber foretager selv montage. Har Orogenic ApS foretaget montage, forestår Orogenic ApS udskiftningen.

Hvis andet ikke er aftalt, har køber ret til dellevering. Orogenic ApS’ ansvar er begrænset til 1 år fra levering.

5. Forsinkelse
Leveringstidspunktet er anført i tilbuddet eller ordrebekræftelsen, og enhver leveringstid er estimeret efter bedste skøn. Orogenic ApS fraskriver sig ansvaret for forsinket levering. Forsinkes leveringen med mere end 30 dage, er køber berettiget til at træde tilbage fra ordren uden betaling af nogen erstatning, med mindre dellevering har fundet sted.

6. Montage
I de tilfælde, hvor Orogenic ApS forestår montage af de leverede batterier, forestår Orogenic ApS alene montage på eksisterende stativer/skabe. Stativer eller skabe skal være egnede til montage. Orogenic ApS forestår således ikke tilslutning til lader, ligesom Orogenic ApS ikke tilslutter batteri og leverede blokke til købers udstyr. Ved montage er, med mindre andet direkte er anført i tilbuddet, kabling ikke indeholdt i prisen, ligesom øvrigt udstyr der er nødvendigt for tilslutning af batterierne til lader ikke er indeholdt i prisen. Orogenic ApS monterer kun, såfremt dette udtrykkeligt er aftalt i tilbuddet, og køber betaler herfor.

7. Genanvendelig emballage
Orogenic ApS forbeholder sig retten til at fakturere køber for genanvendelig emballage (herunder EUR-paller, plastic EUR-paller, plastic Bigboxe og plastickasser) i det omfang, køber ikke returnerer eller ombytter sådan emballage.

8. Ansvarsfraskrivelse og force majeure
Følgende omstændigheder fritager Orogenic ApS for ansvar, såfremt omstændighederne indtræder efter aftalens indgåelse, ligesom disse omstændigheder fritager Orogenic ApS for at opfylde aftalen:

Strejke, lock-out, forretningsforstyrrelser, forsinket levering fra underleverandører og lignende tilfælde forlænger tidspunktet for levering tilsvarende. Krig, borgerlige uroligheder, naturkatastrofer og lignende begivenheder ude af parternes kontrol, omfattende mangel på råvarer, konfiskation, valutarestriktioner eller myndighedernes indgriben, giver Orogenic ApS ret til helt eller delvist at ophæve ethvert tilbud og stående ordrer.

I det omfang, der kan pålægges Orogenic ApS et ansvar, er ansvaret begrænset, således at Orogenic ApS i intet tilfælde, med mindre præceptiv lovgivning foreskriver andet, er ansvarlig for indirekte tab, driftstab, tabt arbejdsfortjeneste og andre økonomiske konsekvenstab af hvad art nævnes kan. Orogenic ApS er endvidere ikke ansvarlig for mangler, der skyldes årsager opstået efter risikoen er overgået til køber. Ansvaret omfatter f.eks. ikke mangler, der skyldes mangelfuld vedligeholdelse, urigtig montering foretaget af køber, ændringer foretaget uden Orogenic ApS’ skriftlige samtykke eller reparationer, som køber har udført på fejlagtig måde. Endelig omfatter ansvaret ikke normal slidtage og forringelse.

9. Produktansvar
Vedrørende produktansvar hæfter Orogenic ApS alene for skade på personer i henhold til de til enhver tid gældende retsregler herom. For skade på købers eller tredjemands ting, som ikke er omfattet af et lovgivningsmæssigt ansvar efter produktansvarsloven, fraskriver Orogenic ApS sig ethvert ansvar for produktansvar, herunder således at Orogenic ApS i intet tilfælde er ansvarlig for indirekte tab, driftstab, tabt fortjeneste eller andre økonomiske konsekvenstab.

10. Tvister
Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, herunder tvister vedrørende kontraktens eksistens eller gyldighed, skal afgøres ved voldgift ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er gældende ved indledningen af voldgiftssagen.


Download Salgs- og leveringsbetingelser her > 




  




Høj kvalitet – Stort sortiment – Professionelt leveret